Kære Svømmer og ForældreDet er med stor fornøjelse at vi nu kan oplyse om og komme med lidt kort nyt om træningslejren i vinterferien 2025.
Det har desværre ikke været let i år men nu har vi lukket en aftale.
 
Rejsen/træningslejren går igen til Tyrkiet men denne gang skal vi prøve et nyt sted.
Hotellet hedder Sirene, Belek og ligger som alle andre hoteller langs kysten. Hotellet er benyttet af flere klubber de seneste år (jeg har selv været der i sommeren 2019).
Hotellet er 5* med all inkl – ganske som vi er vant til i Tyrkiet. Mellemmåltider eller snack der kræves udover hvad hotellet byder på skal man betale selv. Der er gratis snack barer på hotellet.
Der er fri vand og frugt til træningerne – ligesom der også er håndklæde service hver dag.
Træningstiderne vi har kunnet få er følgende:
Morgen 11.00-13.00
Aften 18.00-20.00
Styrketræning og dryland kommer der også – mere om dette senere.
Pga. længde af træningslejren vil der også som vi plejer holdes nogle fri træninger ligesom vi også plejer at tage på en udflugt (som man selv skal betale for).
Vi har endnu ikke fået oplyst hvilke øvrige klubber der ligeledes er på Sirene men der bør være 2-3 andre danske klubber.
Datoerne vil i år være 6. februar til 17. februar. Det vil sige at vi benytter flest mulige feriedage og færrest mulige skole dage.
Udrejse vil være fra Hamborg – hvor vi har fået gratis bus og køre sammen med AGF. 
Hjemrejsen ender med landing i Billund – hvor man selv skal sørge for at blive hentet.
Prisen for træningslejren er kr. 11.300, men AAS giver et tilskud på kr. 2.500 til hver svømmer, så egenbetaling ender i kr. 8.800.
Betalingen falder som vanligt i 2 rater.
Rate 1: kr. 3.500 med forfald 22. november.
Rate 2: kr. 5.300 med forfald d. 1. januar
Der udsendes invitation/betalings mail fra Lyseng snarest på rate 1. som også vil være bindende tilmelding til turen. Der kan derfor ikke betales penge tilbage, såfremt man ikke kan deltage. 
Skulle der være spørgsmål omkring det træningsmæssige, kan man kontakte Bjarne. Der udsendes en mere udførlig informationsskrivelse senere.