AAS2 træningslejr Ungarn 2022
Tidspunkt
13.04.2022 kl. 00.00 - 16.04.2022 kl. 24.00
Sted
Hodmezovasarhely, Ungarn
Beskrivelse

Kære AAS2 svømmere,
Så er det endelig tid til at komme på træningslejr igen og turen går denne gang til Hodmezovasarhely i Ungarn.

Træningslejren vil være fra d. 8. april til og med d. 15. april, altså syv dage i påskeferien, det er derfor nødvendigt at svømmerne får fri fra skole om fredagen inden påskeferien.
Der vil være træningspas i Århus når vi er hjemme igen, mere info om disse følger.

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke komme med et præcist tidspunkt for afgang og ankomst i Århus, da det ikke er afgjort hvilket fly der rejses med. Vi arbejder på at få en løsning her snarest og vil herefter komme med tidspunkt for afgang mm.
Vi har tidligere taget bus til Hamburg for at flyve herfra til Ungarn, men leder efter en god og billig løsning.

Vi skal bo og træne i samme faciliteter som landsholdet brugte til VM i 2017 og vi kan med sikkerhed sige at kvaliteten er i top.

Indkvartering sker på Hotel Best Western Gingko hvor alle måltider også serveres. Herfra er der 5min gang til poolen hvor den daglige træning sker på 50m bassin. Dette bassin er bl.a. tidligere blevet brugt til EM for juniorer i 2016.
Ved poolen er der desuden moderne fitness og landtræningsfaciliteter som vi kan benytte os af.

Vi har booket 5 langbaner til den daglige træning og der er booket træningspas fra kl. 8-10 og 15-17 hver dag, med undtagelse af to dage hvor vi tager på udflugt i stedet for træningspassene.

Vi har bestilt to udflugter på træningslejren, hvoraf den ene er en tur til Budapest med mulighed for shopping og cafe-hygge. Den anden bliver aftalt med svømmerne, men mulighederne er mange: bl.a. gokart, paintball og meget mere. Betaling for disse arrangementer er en del af egenbetalingen og der vil ikke blive opkrævet ekstra hertil.

Vi har brug for forældrehjælp til træningslejren og håber at vi kan få to forældre med som holdledere. Aarhus Swim afholder alle udgifter for holdledere. Skriv til Jeppe, hvis du har lyst og mulighed for at bruge påsken sammen svømmerne.

Der vil udover holdledere også være to trænere til stede under hele træningslejren.

Se: http://www.idraettensforsikringer.dk/


Med venlig hilsen – Best regards

Jeppe Blaabjerg Høgild
K2 Træner – Second team coach
Aarhus Swim
www.aarhusswim.dk
www.facebook.com/aarhusswim
Denmark

Mail: jeppehogild@gmail.com
Mobile: +45 4025 4490


 

IF Lyseng Svømning