Svar på info om træningslejr
Tidspunkt
08.01.2022 kl. 09.00 - 09.01.2022 kl. 24.00
Sted
Beskrivelse

Kære Svømmere og Forældre

Som lovet på mødet torsdag kommer her et tilbagemeldings brev. 

Alle bedes svare også jer der har tilmeldt jer træningslejren. 

Som opsummering:

1)Flyselskabet er Sunexpress

2)Det er bekræftet at evt karantæne vil være på Titanic de luxe, altså hotellet.

3)Der er ændret i reglerne for covid karantæne i tyrkiet, se nedenfor for detaljer. Karantænen er nu 5-7 dage, personer med 3. stik kan ikke opfattes som nære kontakter, og kommer derfor ikke i karantæne, mens andre kan testes ud på 5. dagen.

4)Bjarne deltager som træner, og i tilfælde af bebov for hjælp, hjælper Anton Borg indtil, vi om nødvendigt kan sende en ekstra voksen til Tyrkiet. Der er daglige afgang fra Jylland til Antalya.

5)Det er ikke et problem at få PCR tests i Tyrkiet, men skal bestilles af en læge, så ingen symptomer, ingen test.

6)Alle AAS svømmere testes inden afgang. Der laves aftaler med øvrige DK klubber om det samme, ellers har svømmerne ikke omgang med de øvrige klubber.

7)Bjarne snakker med de svømmere der er tilmeldt til Limfjords Cup, omkring afmelding, så vi ikke får smitte ind i truppen, af den vej. Indbetalt beløb tilbagebetales.

8)Alternativ træning i DK, vil i det omfang det er muligt, foregå på svømmestadion i uge 7, samt i de normale tider og haller i uge 8, alt efter antal. Vi kan ikke garantere 2x2 timers træning dagligt med træner, men Bjarnes programmer i Tyrkiet vil være tilgængelig svømmere i DK.

Ovenstående er de ting, som vi kender til pt., ting kan ændre sig og vi kan ikke garantere, at der ikke sker ændring inden afgang, i de enkelte landes restriktioner. 

Ved afkrydning af "Deltager", deltager man i træningslejren i Tyrkiet, på de betingelser, som er omtalt på mødet og listet her, samt hvad der ellers gælder. Aflyses turen pga sygdom eller restriktioner, der gør at vi ikke kan rejse, dækker rejseforsikringen. Aflyser den enkelte deltager selv, dækker man selv den fulde brugerbetaling på 7000kr. Man skal samtidig tilmelde sig eventet for depositum betaling seneste søndag aften, for at tilmeldingen gælder.

Ved afkrydsning af "Deltager ikke", ønsker man ikke at deltage i træningslejren i Tyrkiet, og er informeret om at den træning, der tilbydes i Århus, ikke er det samme, som på træningslejren. 

IF Lyseng Svømning