Alle kan svømme. Det eneste krav, der stilles, er, at man kan lide at være i vandet og kan holde hovedet over overfladen! Sporten har traditionelt set primært været en sport for piger, men faktisk er en af verdens bedste kunstsvømmere en mand.
For at blive god til kunstsvømning, er det en fordel at:
- føle sig hjemme i vand
- kan lide at være under vand og kan holde vejret i et stykke tid (det øver vi!)
- er stærk (vi bruger vores muskler til at spænde kroppen for at holde den lige og når vi løfter de andre)
- er smidig (det er en fordel at kunne stå i spagat, men det øver vi os på)
- er musikalsk (vi lytter og tæller takterne på musikken under vand ved hjælp af undervandshøjtaleren)
- kan lide at arbejde sammen med andre (du kan også lave en solo, men duet eller hold er sjovere).
Til stævnerne skal man lave obligatoriske figurer (som regel 4) og så de musikprogrammer man er med i.
Når man starter kunstsvømning er man i D-rækken. Derefter arbejder man sig opad mod C, B, og A rækken og figurerne bliver sværere og sværere og musikprogrammerne mere udfordrende.
Figurer man skal lave i D Række:
Balletben - klik på dette link for at se øvelsen.
Delfin - klik på dette link for at se øvelsen.
Tub - klik på dette link for at se figuren.
Baglæns salto - klik på dette link for at se figuren.
Musikprogrammer
Når man har lært de grundliggende teknikker i kunstsvømning, er det tid til at lave et musikprogram. Enten som en del af et større hold eller som duet eller solo. Nogle gange slutter man sig til et musikprogram der allerede er lavet og lærer hvordan man passer ind og nogle gange laver man et nyt. Hvis du har ideer til musik du godt kan lide eller tror vil passe godt til kunstsvømning, så giv ideerne til din træner og så kan hun/han gå videre og klippe musikken sammen og lave det i den rigtige længde. Derefter skal man lave koreografien til musikken og så skal der øves.
Man kan øve ved at tælle musikken og figurerne/armene/bevægelserne/formationerne på land og i vandet. Derefter øver man enkelte sektioner af programmet, før man til sidst sætter det hele sammen.
Man kan godt være med i et musikprogram selvom man ikke har lyst til at komme med til stævner.