Klubmodul henter siden
Depositum - AAS2 træningslejr Ungarn 2023
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære AAS2 svømmere,
Så er det endelig tid til at tilmelde træningslejren til Hodmezovasarhely i Ungarn.

Træningslejren vil være fra d. 31. Marts til og med d. 7. april, altså syv dage i påskeferien, det er derfor nødvendigt at svømmerne får fri fra skole om fredagen inden påskeferien.
Der vil være træningspas i Århus når vi er hjemme igen, mere info om disse følger.

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke komme med et præcist tidspunkt for afgang og ankomst i Århus, da det ikke er afgjort hvilket fly der rejses med. Vi arbejder på at skaffe den billigste løsning og vil herefter komme med tidspunkt for afgang mm.
Sidste år tog vi bus fra Aarhus til Hamburg for fløj herfra - vi søger efter om der er billigere alternativer, da alle priser på rejse er steget markant siden sidste år.

Vi skal bo og træne i samme faciliteter som landsholdet brugte til VM i 2017 og vi kan med sikkerhed sige at kvaliteten er i top. Svømmerne kender også disse fra sidste sæson.

Indkvartering sker på Hotel Best Western Gingko hvor alle måltider også serveres. Herfra er der 5min gang til poolen hvor den daglige træning sker på 50m bassin. Dette bassin er bl.a. tidligere blevet brugt til EM for juniorer i 2016.
Ved poolen er der desuden moderne fitness og landtræningsfaciliteter som vi kan benytte os af.

Vi har booket 5 langbaner til den daglige træning og der er booket træningspas fra kl. 8-10 og 15-17 hver dag, med undtagelse af to dage hvor vi tager på udflugt i stedet for træningspassene. 

Vi har bestilt to udflugter på træningslejren, hvoraf den ene er en tur til Budapest med mulighed for shopping og cafe-hygge. Den anden bliver aftalt med svømmerne, men mulighederne er mange: bl.a. gokart, paintball og meget mere. Betaling for disse arrangementer er en del af egenbetalingen og der vil ikke blive opkrævet ekstra hertil.

Vi har brug for forældrehjælp til træningslejren og håber at vi kan få to forældre med som holdledere. Aarhus Swim afholder alle udgifter for holdledere. Skriv til Jeppe, hvis du har lyst og mulighed for at bruge påsken sammen svømmerne.

Der vil udover holdledere også være to trænere til stede under hele træningslejren.

Der afholdes forældremøde inden træningslejren, hvor træningslejren i detaljer gennemgås for alle. Datoen for forældremødet kommer ifm. betaling af resterende beløb.

Pakkeliste:

  • Pas
  • Sygesikring
  • Badetøj
  • Briller og badehætte - samt ekstra sæt.
  • Håndklæder - Mere end en
  • Udstyr (Pulsmåler+oplader, Dragshorts, Plade, Finner, Fingerpadler/håndpadler, Snorkel, Elastik, Pullbouy, Drikkedunk)
  • Sko til både ude- og indetræning
  • Tøj til al slags vejr
  • Klubtøj, skal benyttes på hotel og mellem træningspas.
  • Underholdning (Wii, Brætspil, Kortspil o.l.)
  • Toiletsager 

Prisen for træningslejren er kr. 5.100 per person, herudover yder klubberne et tilskud.
Depositum på kr. 2.600 betales senest d. 26/9-2022 og fungerer samtidigt som bindende tilmelding.
Omkring februar betales de resterende kr. 2.500.

Afbud indtil 60 dage før afrejse koster depositummet på 2.600 kr. Herefter fuld pris.
Se: http://www.idraettensforsikringer.dk/


Med venlig hilsen – Best regards

Jeppe Blaabjerg Høgild
K2 Træner – Second team coach
Aarhus Swim
www.aarhusswim.dk
www.facebook.com/aarhusswim
Denmark

Mail: jeppehogild@gmail.com
Mobile: +45 4025 4490


Tilmeldte
26 /35
Tilmeldingsfrist
26.09.2022
Tidspunkt
31.03.2023 kl. 01.00 - 08.04.2023 kl. 23.00
Sted
Hodmezovasarhely, Ungarn
Pris
2600,00 kr.