Fritidspas

 
Med et fritidspas kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr. om året. Aarhus Kommune ønsker med fritidspasset, at give flere børn og unge mellem 3 og 17 år lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet.

Fritidspasset kan bruges til mange forskellige foreningsaktiviteter. Det kan være f. eks. svømning, fodbold, tegning, sang og musik, spejder, karate, eller noget helt andet. Tilbuddet gælder dog ikke private fritidsudbydere som Fitness.dk og visse danse- og rideskoler.

Hvem kan få et fritidspas?

Information om fritids passet på Aarhus Kommunens hjemmeside

For at få et fritidspas må husstandens samlede indtægter ikke overstige 212.896 kr. om året. Det svarer til 90% økonomisk friplads i et pasnings- eller fritidstilbud. Som tommelfingerregel er fritidspasordningen primært til enlige forsørgere. De præcise rammer for tildeling af fritidspas er beskrevet nedenfor. 


Hvordan får man et fritidspas?

- Ring til Sport & Fritid på tlf. 89 40 48 26 og opgiv eget eller barnets CPR nummer eller

- Skriv til Malene Bønlykke Riis i Sport & Fritid på fritidspas@mkb.aarhus.dk
og oplys eget eller barnets CPR nummer eller

- Besøg Sport & Fritid i N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C, og
oplys eget eller barnets CPR nummer

Hvis Sport & Fritid vurderer at barnet kan få et fritidspas, får man det tilsendt med posten.


Hvis man besøger Sport & Fritid, kan man få det i hånden med det samme.

Hvis man har modtaget et fritidspas til ét af sine børn, kan man også få det til sine andre børn i alderen 3 til 17 år. I så fald kontaktes Sport & Fritid som beskrevet ovenfor.



Hvordan bruger jeg mit fritidspas i IF Lyseng Svømning?

Hvis man har fritidspas kan man skrive til kasseren@lyseng-svoemning.dk om hold ønsker og et alternativt hold.
Ligesom alle andre medlemmer er det en god ide at finde hold med ledige pladser på IF Svømnings hjemmeside https://lyseng-svoemning.dk/cms/TeamOverview.aspx, da klubbens hold normalt er fuldt op i forbindelse med sæsonens tilmeldings start.
I emailen:
Oplyses derforuden følgende oplysninger til barnet:
Fulde navn
Fødselsdag og år
Adresse

Fritidspasset afleveres ved første træning til instruktøren som sørger for, at det kommer til kasseren.