Klubmodul henter siden
Væskedepot – Bestseller Aarhus City Halvmarathon
Tilmeldingsfrist er overskredet


REMINDER - VI MANGLER FORSAT NOK SVØMMERE/FORÆLDRE TIL AT VI KAN STILLE MED NOK. Meld vensligst til uanset, om I kan eller ej.

Kære forældre og svømmere – AAS1 og AAS2.

Vi har i Aarhus Swim igennem en årrække bemandet et væskedepot, i forbindelse med Bestseller Aarhus City Halvmarathon. Det gør vi også i år, hvor vi igen er blevet tildelt det meget centrale depot på Åboulevarden. Det bliver rigtig sjovt og spændende at stå inde midt i byen, hvor det hele sker. Der plejer at være en fantastisk stemning, når løberne kommer, hvor vi står klar med smil, væske og opmuntrende tilråb. Der bliver gang i den – så det er godt at der også er sørget for mad og drikke til de friske hjælpere fra Aarhus Swim i løbet af dagen.

Der er rigtig gode penge i dette for Aarhus Swim, og ved at tilbringe en hyggelig og sjov formiddag sammen med øvrige forældre og svømmere, sikrer I vigtige penge til Aarhus Swim (ca. kr. 20.000,-). Pengene sikrer råderum til vores aktiviteter som f.eks. tilskud til træningslejr, osv.

Det er derfor vigtigt, at vi stiller med min. 35 personer (svømmere og forældre). Ønsket om forældre skyldes ikke mindst, at svømmerne så ikke alene skal høre på mig der udstikker ordrer ;o) Bemærk at vi har lovet arrangørerne at vi stiller med 35 personer, så det er super vigtigt at der bakkes op om arrangementet.

Vi glæder os til at se en masse tilmeldinger og ikke mindst have en hyggelig og ”velgørende” dag sammen: søndag d. 11/6, mødetid kl. 6.30 (sharp)

Vi har behov for at I hurtigst muligt tilmelder jer som hjælpere, da vi har behov for at vide hvor mange der kommer, derfor brug venligst link til event og skriv hvor mange I kommer – og husk at notere T-shirt størrelser.

Mvh

Søren Kanstrup/Styregruppen.

Tilmeldte
22 /100
Tilmeldingsfrist
04.06.2023
Tidspunkt
11.06.2023 kl. 06.30 - 11.06.2023 kl. 12.30
Sted
Åboulevarden (v. indkørslen til J. M. Mørksgade/Vestjysk Bank)
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'